Kennel Magisters hunde:


Tegningen viser linien fra Bolette til vore nuværende hund, Ali.
De gule hunde har levet eller lever som en del af familien.

Prezia er Mettes nye hund.


Når vi er hjemme, er alle hundene oftest sammen med os, mens de opholder sig i hver sin hundegård, når vi ikke er hjemme. Hundene er glade for deres gårde, og de får normalt altid deres mad derude, også om weekenden, og hvis vi nogle gange synes, at de godt kan få lov at blive inde, beder de selv om at komme ud.
Hver hund har sit eget bur (transportkasse), som de sover i om natten, og når det er sengetid, springer de bogstaveligt ind i kassen for at få deres nattegodbid. Når hundene er vant til at opholde sig i bur, har vi heller aldrig problemer i forbindelse med løbetid. Vi placerer blot han og tæve i hvert sit bur, helst så tæt ved hinanden som muligt. Så undgår vi både uro og tisseri fra hanhunden. Også i hundegården holder de ro, så længe de kan se hinanden. Men man skal være 100 % sikker på, at gården og hegnet er sikkert, for en løbsk tæve er meget opfindsom, og en uønsket parring kan foregå i løbet af et par sekunder. Det at hundene er vant til at opholde sig i bure, gør det også nemmere at være på ferie og udstilling.


Vi skulle en gang besøge en af vore schæferhundevenner med overnatning for øje. De virkede noget betænkelige, for de har selv flere schæferhunde, og vi havde på det tidspunkt også et par 10-ugers hvalpe med. Og vi lovede, at hundene kunne være i bilen (hvad gør man ikke i nødstilfælde). 
Men da vi først var ankommet, og vi forsigtigt foreslog, om vi måtte slå vore udstillingsbure ud og placere dem i et hjørne af stuen, blev vore værtsfolk hurtigt beroliget. Vi havde alle hundene i seks bure i 2 etager, og da hvert bur måler 70 x 50 cm, var det ikke meget plads, vi brugte.
Efter luftning, fodring og godbidder hørte vi stort set ikke hundene, og da vi dagen efter skulle til udstilling, tilbød vores venner selv at passe de 3 hunde, der ikke skulle udstilles den dag. De var yderst imponerede over, at sådan nogle små bjæfferter kunne opføre sig så eksemplarisk. Havde fruen i huset selv kunnet bestemme, havde hun beholdt en af hvalpene.
Efter at vi er flyttet, har hundene fået 5000 m2 indhegnet areal, som de elsket at løbe på - de har dog stadig hver sin private hundegård.