. Familien Olesen
Vi har haft kennelnavnet Magisters siden 1981. De første 10 år opdrættede vi schæferhunde, og opdrættede bl.a. en tjenestehund, der gik hos en betjent i Kalundborg.
I 1992 fik Bent Bolette, og snart havde "Den lille sorte djævel" erobret vore hjerter. I en periode havde vi begge racer; men da schæferen faldt for aldersgrænsen, blev hun erstattet af en skipper mere. Det var Danish Design Henry (King), og han og Bolette blev dermed starten på vort opdræt.
King var på mange måder en dejlig hund og på træningspladsen opførte han sig nærmest som en schæferhund - f.eks. tog han flugtspringet på 1 m uden at røre. Imidlertid var han meget fejlpræget, og vi kunne ikke stole på ham i forbindelse med fremmede, specielt børn. Vi fik at vide, at børnene, der, hvor han kom fra, havde brugt ham til at jagte andre børn med. Derfor måtte vi sige farvel til ham efter et par år, selv om det var svært.
Efter King og Bolette beholdt vi Gabby, som blev Birgits hund.
I 1997 fik vi Waylon fra Alabama, USA, og Gabby blev parret med ham næsten før, han var landet. Efter denne parring beholdt vi Bella, som blev Mettes hund.
Bolette blev parret et par måneder senere, og mors hund, Joy blev et af resultaterne.
Waylon var næsten Kings modsætning. I lang tid var han næsten for lydig og gjorde alt for at gøre os tilpas. Han kunne ikke drømme om at slås eller bide, selv om han blev overfaldet og bidt af en schæferhund kort efter, at vi havde fået ham.
Han blev dog snart en rigtig han, der styrede sine tæver og ikke fandt sig i hvad som helst. Men det tog et par år for ham at falde helt til. Han var stadig lydig og opførte sig normalt pænt over for alle, både hunde og mennesker. Men han turde vise det, hvis vi eller andre overtrådte hans grænser.
Desværre måtte vi i foråret 2001 også sige farvel til Waylon - han fik kræft i lungerne, men blev dog BIR i Fredericia kun en måned forinden.
I juni samme år fik vi Chap, som på det tidspunkt var 7 år. Chap er en helt anden type end Waylon - han elsker at lege med både hvalpe og unghunde, han opfordrer selv til trækkelege og har lært vore andre hunde at lege. Chap blev 11 år og døde efter en hjerneblødning, hvor han om morgenen gik rundt i halvcirkler efter at have været så frisk som aldrig før om aftenen.
Chap er far til Queen og Star efter henholdsvis Bella og Joy.
I juni 2003, måtte vi desværre tage afsked med Bolette - hun fik en hurtigt voksende knude i mælkekirtlerne og blev 11 1/2 år.
Foråret før hun døde nåede hun dog at blive tysk klubchampion.
I 2006 fik vi Ali(Alistair) efter Star, som derefter flyttede til USA, fordi hun ikke havde det så godt sammen med Joy.
I efteråret 2009 sov Joy ind i sin hundegård - dagen før havde hun stjålet lagkage fra bordet og været med ude at gå - dyrlægen havde dog fortalt os, at hendes hjerte var ved at være træt, så det kom ikke helt bag på os.
Her i det tidlige forår 2010 har vi kun Ali, og han fylder egentlig pladsen fortrinligt ud. Vi vil dog alle gerne have en ny pige i familien og 30/1 blev Fiona født i Norge. Hun er et oldebarn til Joy i ren mødreline, Så vi var lykkelige, da vi fik lov at købe hende.
Så får vi mulighed for at føre stammen videre.